70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 12. november 2018 Af Morten Holm Christensen

Alger stjal kuløren på Flügger farvers siloer

Flügger farver uden farver giver ingen mening. I over 125 år har virksomheden været kendt som malerfagets leverandør nr. 1, og siden 1970’erne har fabrikken i Kolding leveret miljøvenlig, vandig maling i alle regnbuens farver.

Så da fabrikkens farvede siloer var blevet en kedelig farvelade af smuds, støv og alger, måtte man gøre noget for at få kuløren tilbage på de kendte cylinderformede beholdere.

Spulede farverne tilbage
All Remove skruede derfor op for højtryksrenserne, som takket være en god omgang algerens kunne skylle det farveforladte smudslag væk fra overfladerne.

Ti af de store farvede beholdere blev omdannet til rene farvebøtter og samme behandling fik de høje siloer, der kan ses fra nær og fjern. Nu er farverne igen tilbage på Flüggers farvede farvefabrik.