70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 8. oktober 2017 Af All Removes presseafdeling

Betonlasur sikrer de rigtige farver på nybyggeri i Reykjavík

I det nordlige Reykjavík er man netop nu i gang med at forbinde det gamle centrum med den nye bydel langs havnen.

Løsningen er et splinternyt butiksstrøg kaldet Hafnartorg, der er designet af PK Arkitektar. De står bl.a. bag den islandske ambassade i Berlin og det kendte fredstårn i Reykjavík af Yoko Ono til minde om John Lennon.

Kalkløber og salpeter gav farveproblemer
Under opførelsen af Hafnartorg løb entreprenøren imidlertid ind i udfordringer.

En uheldig kombination af fugtig beton og mange dage med regn havde ført til store hvide plamager på den mørke overflade.

Kalkløberne hang som tunge dråber ned ad siderne, og store mængder udtræk af salpeter blomstrede hvidt.

Betonlasur bringer kontraster tilbage
Efter en afrensning med kemi og vand påfører All Remove to lag Faceal Color i den oprindelige mørkegrå farve.

Så bliver overfladerne igen ensartede, som arkitekterne havde tænkt det på tegnebrættet.

Mere arbejde i horisonten
Arbejdet med det nye butiksstrøg er dog langt fra færdigt for All Remove.

De resterende overflader på alle syv bygninger får påført en Faceal Oleo HD imprægnering i fuld højde, fra top til tå, så er stueetagerne også permanent imprægneret imod graffiti.

I alt er 7 bygninger ved at blive opført, som skal huse butikker, lejligheder og kontorer.