En misligholdt facade gav et kedeligt indtryk på et bycenter i Tilst, hvor facaderne var hårdt ramt af rødalger. Heldigvis vidste vores servicefolk, hvad der skulle til for at gøre overfladerne pæne igen.
Fugt fører til alger. Hvis der ikke skal gro alger på en overflade, er det derfor nødvendigt med jævne mellemrum at afrense facaden. Det gælder især, hvis man gerne vil holde de røde alger for døren. De stortrives nemlig i fugtige omgivelser.
En ubuden gæst
En del af et bycenter i Tilst var blevet hårdt ramt af rødalger, der ikke var blevet fjernet i mange år. Beton- og søstensfacaden var derfor spættet med røde begroninger, der fik forretningerne til at fremstå algeramt. Det gik bl.a. udover Synoptik & Spangsberg chokolade.
Sådan fjernede vi det
All Remove har tidligere fjernet rødalger fra facader, der har været lige så slemt ramt – fx hos Aura, Dinel & Lalandia. Opskriften er at bruge en effektiv algefjerner, varmt vand under det rette tryk og knowhow. Samtidig skal man også have god tid til at foretage afrensningen, så det kan blive gjort nænsomt og grundigt.
Rustikke, men rene overflader
At få fjernet rødalger gør naturligvis ikke facader nye. Revner og huller fra gamle skilte og logoer forsvinder ikke af en facaderens, men facaden bliver pænere, og det var også tilfældet i bycenteret i Tilst. Efterfølgende imprægnerede vi overfladerne, så de er bedre beskyttet i fremtiden mod nye alger.
–
Vil du vide mere om All Removes facaderens? Så kontakt en af vores konsulenter på 70 10 07 07 eller bestil et tilbud.