Der var ikke kun musik og mudderbad på Roskilde Festivalen. Gæsterne kunne også besøge en helt særlig prototype på et CST-hus (Clay-Straw-Timber) bygget af bæredygtige materialer – både biogene, upcycled og recycled. Det hedder Nest House og er tegnet af EFFEKT Arkitekter og er en prototype på et byggekoncept, der kan skaleres op til brug i rækkehuse, fælleshuse, feriehuse m.m.
Bag projektet står 17 virksomheder, der er gået sammen om at vise mulighederne inden for bæredygtigt byggeri, og fremvisningen på Roskilde Festivalen fandt sted i samarbejde med The Circular Lab / Det Cirkulære Laboratorium. De gav festivalgæsterne mulighed for at besøge huset og give deres mening til kende om konceptet.
All Removes opgave bestod i at beskytte træfacaden med vores miljøvenlige anti-graffiti beskyttelse. Behandlingen er 100% biologisk nedbrydelig og kan skylles ned med varmt vand sammen med graffitien uden at det ødelægger de bæredygtige materialer. Det må vi sige blev relevant, da facaden blev ramt af graffiti.
Hvis du vil se det bæredygtige CST-hus, vil du senere på året kunne besøge det ved Tunnelfabrikken i Københavns Nordhavn.