For at undgå at graffitirester og spildevand skulle løbe ud i havnebassinet ved Københavns Sydhavn sugede All Remove vandet fra afrensningen op med en vandstøvsuger.
Nogle hærværksfolk bruger relativt store mængder spraymaling på at lave ulovlig graffiti. Når graffitien så skal fjernes, kan der derfor være tale om betydelige mængder malerrester, der skal opsamles og bortskaffes på den rigtige måde.
Ikke i havnen
Akkurat det problem stod All Removes servicefolk overfor, da de skulle afrense graffiti på et bolværk ved havnebassinet tæt ved A.C. Meyers Vænge i Københavns Sydhavn.
Graffitien var påført i flere farver og fordelt på ca. 10 m2, og fordi bolværket var placeret så tæt ved havnebassinet, var der risiko for, at malerresterne ville løbe ud i havvandet.
Malerrester suget op
Løsningen var at suge spildevandet op med en vandstøvsuger. Graffitien blev dermed fjernet fuldstændigt fra bolværket, samtidig med at havnebassinet blev skånet for malerrester og spildevand. Nu er både graffiti og spildevand fjernet – på den mest optimale måde.
–
Vil du vide mere om All Removes afrensning af graffiti og anti-graffiti beskyttelse? Så kontakt vores konsulent Michael Kjærulff på 70 10 07 07 eller via vores kontaktformular.