70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 21. december 2015 Af Marianne Holm Larsen

Historiske relieffer renset fri for alger og snavs

Monumentet i Mindeparken i Århus er en vigtig del af den danske kulturarv. Værket blev indviet i 1934 og tjener som et minde for faldne, danske soldater under den første verdenskrig. Monumentet består af en stor cirkelformet gård omkranset af en mur, der er bygget af kalksten fra Euville i Frankrig. I muren er der indhugget 4.140 navne på danske soldater. Monumentet har også fire store relieffer, der er udført af billedhugger Axel Poulsen.

Ramt af alger
Rotunden blev totalrenoveret i 2002-2003, men sidenhen er Monumentet desværre blevet ramt af alger og snavs. Det er problematisk, fordi de bløde sandsten er sårbare og derfor bør beskyttes mod tæring og misfarvning.

Skånsom behandling
Århus Kommune valgte på baggrund af kendskabet til All Remove at indgå en aftale om at rense Monumentet fri for alger og snavs, styrke kalkstenene og tilsidst beskytte værket imod graffiti. Både afrensningen og behandlingen skulle foregå med stor forsigtighed og omsorg for materialerne.

Resultatet er, at reliefferne nu igen fremstår fine og skarpe. Muren er ligeledes blevet rengjort, og alle kalksten er blevet behandlet med Rødvig kalk, der er særligt velegnet til at styrke overfladen på gamle natursten. Tilsidst har Monumentet fået en PSS20-behandling, der sikrer den unikke danske kulturarv imod graffiti.