70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 14. august 2017 Af All Removes presseafdeling

Hotel Nyborg Strand vælger igen betonlasur

Sidste sommer blev en nyere værelsesfløj til Hotel Nyborg Strand beskyttet med betonlasur. All Remove afrensede mere end 500 m2 fiberbeton og beskyttede efterfølgende overfladerne med tre lag Faceal Color. Dermed fremstod bygningen igen ren og lys.

Arbejdet fortsætter
Her til sommer valgte Hotel Nyborg Strand at gentage succesen. Denne gang var det hotellets hovedbygning, der skulle afrenses og behandles med en farveimprægnering.

Målet var det samme. At rengøre overfladerne for alger, snavs og smuds, som rammer bygningen enten fra skoven eller havet tæt på hotellet. Og at sikre at hotellet fremstår rent og pænt i mange år frem.

1.000 m2 imprægneret med lasur
De behandlede overflader på omkring 1.000 m2 er nu blevet afrenset og har fået tre lag Faceal Basic White. Farveimprægneringen har opfrisket bygningen og fremhævet det minimalistiske og moderne ’look’.