70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 27. december 2017 Af Lars Roelann

Imprægnering beskytter betongulve i længere tid

For tre år siden imprægnerede All Remove 19.000 mbeton i Dokk1 i Aarhus. Opgaven var udfordrende, både fordi man ønskede at bevare betonens matte udtryk og fordi man ønskede en ekstra stærk beskyttelse imod de mange daglige besøgende. 

Test af gulvplejeløsninger
All Removes matte imprægnering, Faceal Matlook, blev testet op imod en lang række traditionelle gulvplejeløsninger, herunder polish. Der blev testet imod olie, fedt, sodavand, is, tyggegummi, kaffe, rødvin og selv wc-rens.

Resultatet af undersøgelsen viste, at Faceal Matlook var den bedste løsning. Imprægneringen var ikke alene bedst til at afsky de forskellige væsker, overfladen blev også bevaret, så betonen fremstod mat, rå og upoleret.

120.000 gæster den første måned
Allerede i den første måned væltede det ind med besøgende på det offentlige bibliotek og hos borgerservice. Efter 24 dage havde der været 100.000 besøgende. Hvor længe ville imprægneringen holde?

Traditionelle behandlinger med polish i den slags miljøer holder i 3-4 måneder. Faceal Matlook holdt i 3 år. Imprægneringen beskyttede dermed betongulvene i væsentlig længere tid.

Nyt lag imprægnering
All Remove har netop nedrenset det øverste lag imprægnering på alle udsatte områder i bygningen og påført to nye lag af Faceal Matlook. Dermed er gulvene nu klædt på til de næste tre års slids og skosåler.

Læs tidligere nyhed om Dokk1