70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 28. august 2023 Af All Removes presseafdeling

Kom og se CLT-trætårnet ”Tower of Wind”

Der blæser nye vinde i byggebranchen. Nu skal der bygges med træ, og derfor inviterer vi til åbent tårn i Tower of Wind tirsdag den 12. september fra kl. 12.00-18.00 på Ofelia Plads 6 i København (ved siden af Skuespilhuset).

Det innovative CLT-træbyggeri er skabt i et samarbejde mellem den verdenskendte arkitekt, Anna Mari Indrio, kunstneren Simone Aaberg Kærn og CLT Denmark A/S, i anledning af UIA Verdenskongressen for arkitekter.

Program

12.00-18.00 “Åbent tårn”. Kom forbi til en uformel faglig snak om CLT-træbyggeri. Vi serverer sandwich & “bobler” – øl & vand.

14.00-14.15 Simone Aaberg Kærn fortæller om kunstinstallationerne på og i Tower of Wind.

15.00-15.15 Arkitekt Henning Frederiksen, der har arbejdet sammen med Anna Mari Indrio, fortæller om den arkitektoniske vision, der ligger til grund for træbyggeriet.

16.00-16.15 Per Thomas Dahl, CLT Denmark A/S, fortæller kort om udbredelse af CLT i Danmark – og den klimarejse byggebranchen er på.

Byg bæredygtigt med CLT-træ
Du vil også kunne høre mere om, hvordan træ kan bidrage til flere bæredygtige byggerier i Danmark. Tower of Wind er opført i krydslamineret massivtræ fra CLT Danmark, som kan bruges til al slags byggeri – både konstruktion af vægge, gulve, lofter og tag. Hør om mulighederne og de mange eksisterende træprojekter.

Sæt farve på træværket – og beskyt det
Trælasur er en unik måde til at skabe farverige og kreative træbyggerier. Hør om de mange muligheder og blev samtidig klogere på, hvordan man kan beskytte træoverflader mod alt fra graffiti til alger og andet smuds.

Konstruktion og BIM
Mød også 2 eksperter, den ene fra Carl Ras, der deler ud af sin viden om beslagsystemer til træbyggeri og den anden fra EuroTec, der har dyb indsigt i, hvordan man projekterer træbyggerier i BIM.