Lige over for Gladsaxe Kirke har DAB en lejerforening, der – sjovt nok – hedder Ved Kirken. Det er smukke gamle etagehuse fra 1949 i røde mursten og med hvide altaner.
Bagsiden af de grønne områder
De 104 boliger er omkranset af høje træer, masser af smukt buskads og grønne græsplaner. Alt sammen dejligt, men desværre har de naturlige omgivelser en bagside.
Altanerne, som oprindeligt var kridhvide, blomstrede med alger på siderne. Ikke bare små løbere, men direkte sorte og tilsmudsede plamager, som skæmmede facaden og fik bygningerne til at fremstå misligholdte.
Afrensning ikke nok på lang sigt
DAB fik afrenset alger for nogle år tilbage af en anden virksomhed, men alligevel var de sort-grønne blomstringer kommet igen efter kort tid.
Denne gang fik All Remove opgaven med at afrense 12 altaner, og nu nøjedes vi ikke kun med at fjerne algerne og snavsen. Alle altaner er også blevet imprægneret med Faceal Oleo HD, der gør, at alger og andet smuds har langt sværere ved at binde sig til overfladen i fremtiden.
Nu fremstår altanerne igen kridhvide, og efter en afsluttende vinduespudsning var idyllen Ved Kirken endelig kommet tilbage.