I hjertet af København står et nyt landmærke. Et visionært byggeri med gennemtænkte detaljer og indbygget bæredygtighed. Fem, runde tårne i hver sin højde – alle klædt i tombak. Barren er sat højt, og det er ikke underligt, for Tivoli, Cirkusbygningen og Arne Jacobsens SAS Hotel ligger blot et stenkast derfra.
Det er arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg, der i den grad har sprængt rammerne med det nye Axel Towers og har skabt et arkitektonisk højdepunkt, som allerede nu har tiltrukket de første virksomheder, bl.a. Starbucks, Peter Beier Chokolade og ur- og smykkeforhandler Klarlund.
Beskyttet mod byen
Beliggenheden er unik, men dog også udfordrende. Når dag bliver til nat, inviterer mørket til hærværk og graffiti, og i dagtimerne vil forurening fra biler og busser blive båret af blæsten over på facaderne. Alt sammen kan skade udseendet og forringe værdien af ejendommen.
All Remove har været med til at beskytte bygningen. Den er både blevet anti-graffiti beskyttet og imprægneret. Trapper, bænke, håndlister og elevatorer er blevet behandlet med den permanente beskyttelse, ARD 350. Derefter er der blevet påført en usynlig hinde på facaderne for at beskytte imod graffiti. Med den nye beskyttelse kan byen bare komme an.