70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 2. januar 2009 Af Jess Nielsen

Samarbejde ophører

All Remove Danmark ophører pr. 1. januar 2010, efter gensidig aftale, samarbejdet med vores partner, der gennem mange år har varetaget vores interesser i den nordlige del af Jylland under navnet ”All Remove Jylland”. Personerne bag virksomheden i Jylland vil i fremtiden fortsætte under andet navn med andre produkter.

Dette er sket i mindelighed, og med udgangspunkt i en forskellig opfattelse af og strategi for udviklingen af All Remove Danmark, såvel her i landet som i Norden.

All Remove Danmark har gennem de seneste 6 år gennemgået en betragtelig vækst, som har betydet en flerdobling af virksomhedens omsætning samt en anselig udvidelse af kundekredsen. En vækst, der har ført til udnævnelse som Børsens Gazelle-virksomhed i 2008, og Børsens Vækstvirksomhed i 2009.

Alt sammen noget, der udspringer af et stærkt konsulent- og serviceteam der, gennem et målrettet salgsarbejde og højt serviceniveau, har formået at viderebringe information til markedet om virksomhedens mere end 20 års erfaring i graffitibekæmpelse og imprægneringsløsninger til byggeriet.

Det er derfor vigtigt for os at orientere om, at All Remove Danmark i fremtiden er den eneste virksomhed i Danmark, som kan tilbyde vores unikke service indenfor graffitiforebyggelse med produktet PSS20®, et patenteret produkt, der primært består af miljøvenlige polysaccharider, som også findes som bestanddele i flere fødevareprodukter. Produktet, der har cementeret vores slogan gennem mange år:

”Graffitiens fjende nr. 1.”

Hertil kommer vores permanente imprægneringsprodukter med fornavnet Faceal®, som tilbyder unikke permanente imprægneringer, både med og uden farve til beton, natursten og træoverflader.

Produkter, der alle er inde i en rivende udvikling, da markedet i større og større udstrækning efterspørger permanente imprægneringer, på såvel lodrette som vandrette overflader.

I fremtiden vil vores kunder blive serviceret under navnet All Remove Danmark A/S (2010) i hele landet, hvor vi indtil videre har etablerede kontorer i Helsinge, Herlev, Odense og Vejle.

All Remove Danmark A/S ser frem til fortsat at kunne levere vores gode service og unikke produktsortiment til alle kunder i Danmark.

Eventuelle spørgsmål er velkomne på tlf. +45 70100707 eller e-mail: JN@Allremove.dk

Med venlig hilsen
All Remove Danmark A/S

Jess Nielsen
Adm. direktør