Næsten 100 meter støjværn var blevet hærget af ulovlig graffiti på Gl. Køge Landevej. All Remove har nu gjort vejsiderne på den gamle landevej pæne igen.
Flere og flere steder i landet opsætter kommuner og private støjværn for at skærme mod lyden fra trafikken. Især lyden fra dæk på vejbanen fanges af de mange vægge.
Et nemt offer på vejen
Desværre er visse støjværn nemme ofre for graffiti. Overfladerne er store og lige til at komme til for hærværksfolk. Netop det var tilfældet på Gl. Køge Landevej, hvor hærværksfolkene havde sprayet ulovlig graffiti på adskillige meter støjværn.
Glasvægge og metalstolper afrenset
For Hvidovre Kommune gik All Remove i gang med opgaven med at gøre landevejen pæn igen. I alt blev omkring 100 m2 støjværn gjort rene. Det indbefattede både glasvæggene og metalstolperne, som nu igen er pæne og fri for graffiti.