70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 8. februar 2018 Af All Removes presseafdeling

Styrkede betongulve til Fontana Spa på Island

Siden den enorme askesky satte Island på verdenskortet i 2010, har det myldret med turister på øen. Det er især naturen og de geotermiske bade, der tiltrækker folk fra nær og fjern. En af attraktionerne er Fontana Spa i Laugarvatn, der ligger ca. 80 kilometer uden for Reykjavik.

Nedslidte betongulve
Fontana Spa slog dørene op i 2011, men på grund af stedets popularitet var betongulvene blevet slidt helt i bund. Store revner og krakelerede overflader gjorde, at det næsten ikke stod til at redde, og etablering af nye gulve var ikke lige om hjørnet.

Udbedring af revner
Med bagagen fuld af ARD Revnestop blev All Removes medarbejdere fløjet ind fra Danmark. Først gik de i gang med at udbedre revnerne og afrense gulvet. Arbejdet foregik om natten, så stedet kunne holde åbent om dagen.

Afsluttende farveimprægnering
Efter revnerne var blevet udbedret, var det tid til at beskytte gulvene. Overfladerne blev imprægneret med Faceal Matlook, og derefter igen med en særlig Faceal Matlook i granitgrå.

Resultatet blev blanke overflader, som matcher de sorte sten, man kender fra naturen i området. I alt blev mere end 300 m2 gulve repareret og styrket til endnu flere besøgende i fremtiden.