70 10 07 07
E-mail
Skrevet den 12. juni 2023 Af All Removes presseafdeling

Tower of Wind beskyttet mod graffiti

I 2023 er der Verdenskongres for Arkitekter i København. Derfor skyder der lige nu monumenter op rundt omkring i København. All Remove har netop beskyttet et af dem mod graffiti.

Fremtidens byggerier skal være bæredygtige, men hvordan bliver de det? Det er et af de helt store spørgsmål, der bliver drøftet, når Verdenskongressen for Arkitekter lige nu løber af stablen i København.

FN’s verdensmål
I den forbindelse opfører man derfor en række monumenter kaldet verdensmålspavilloner. De repræsenterer hver især nogle af FN’s Verdensmål og sætter fokus på fremtidens helt store udfordringer: Hvordan får alle tag over hovedet, adgang til rent vand og sundhed?

Lær om vejret
En af pavillonerne befinder sig på Ofelia Plads i København. Monumentet er et højt vind- og vejrtårn opført i hårdt, komprimeret træ fra CLT Danmark, så det sætter det mindst mulige klimaaftryk. Her kan gæster få et indblik i meteorologiens historie og lære om vejret og klimaudfordringerne i verden.

Dobbelt beskyttelse
For at tårnet ikke skal blive ødelagt af hærværk har All Remove netop beskyttet det imod graffiti – både udenpå, på selve platformen og indvendigt på gulvet.

Først fik overfladerne en behandling med ARD T-imprægnering – en ny imprægnering til træ, der danner en solid, permanent overfladebeskyttelse. Derefter blev overfladen behandlet med All Removes reversible PSS-20 beskyttelse imod graffiti.

Og eftersom tårnet først skal ned til oktober, vil det derfor være godt klædt på til Københavns byliv og de mange gæster der gratis kan besøge det.

Vil du høre mere om All Removes anti-graffiti beskyttelse til træ, så kontakt Marianne Jensen på 70 10 07 07. Eller du kan bestille et tilbud online.