Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri er gået ind i sidste fase. Sidste brik bliver en 14 etager høj bygning, der får navnet Forum. Udenpå skal All Remove behandle vartegnet med en smuk nuance af betonlasur, der også er en imprægnering.
Skejby Hospital er på størrelse med en traditionel dansk landsby. Nu får hospitalsbyen et sidste pejlemærke – et vartegn i form af et højhus i midten af området.
Et alsidigt forum
Bygningen får navnet Forum, fordi der bliver plads til mange forskellige specialiserede funktioner, bl.a. patienthotel, laboratorier og biobank.
Rundt om højhuset vil der også blive anlagt en grøn park, som patienthotellet og det fælles mødecenter får en skøn udsigt til.
Også kulør på bygningen
For at få byggeriet til at fremstå smukt mange år frem har All Remove fået til opgave at behandle betonoverfladerne med betonlasur, som også er en imprægnering. Betonlasuren vil give facaderne det æstetiske udtryk, der samler hele projektet, som bl.a. består af tegl. Der er valgt en smuk nuance, der står flot til de øvrige facader.
Arbejdet begynder allerede i starten af januar 2020, og farveimprægneringen af de ca. 9.000 m2 forventes at løbe over resten af året.
Illustration/tegning ©LINKarkitektur – KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA