Håndværkerrengøring på Hovedbanegården

I 2019 åbner den nye Metro-station på Københavns Hovedbanegård. Men allerede nu er håndværkere i gang med at indrette stationen under jorden. Der bliver etableret hoved- og nødtrappe, lagt fliser i selve stationsrummet og installeret togdriftssystemer i teknikrummene. 

Seks nye elevatorer
Til at forbinde den nye Metro-station i Stampesgade med Hovedbanegården bliver der lavet en ny gangtunnel. Den skal senere kobles til den eksisterende tunnel, som i forvejen forbinder perronerne på Hovedbanegården med hinanden.

For at gøre det nemmere for alle at få adgang til Metroen bliver der opført seks nye elevatorer. De skal gøre det let at fragte barnevogne, personer i kørestole og gangbesværede ned i perrontunnellen, hvorfra man kan komme videre til Metroen.

Håndværkerrengøring
Selv om Metro-stationen langt fra er klar til brug, er de nye elevatorer nu blevet opført. All Remove fik derfor til opgave for Per Aarsleff A/S at foretage en grundig rengøring efter håndværkere. Alle elevatorskakte blev gjort rent, og den nye flisebelægning omkring elevatorskatene blev afrenset for støv og snavs. De nye elevatorer forventes at blive taget i brug allerede i efteråret 2016.