Hillerød Kommune skaber større tryghed for skolebørn og borgere

Trafikken kan være farlig for de mange skolebørn, der skal krydse Frederiksværksvej i Hillerød for at komme til og fra skole. Der er godt nok en tunnel under vejen, men den er fyldt med graffiti og kan virke mindst lige så skræmmende. Hvilken vej skal de vælge? 

Tunneler bliver ikke brugt
Hillerød Kommune er ikke det eneste sted, hvor skolebørn og borgere føler sig utrygge. Over hele landet er tunneler og broer hårdt ramt af graffiti, tags og andet hærværk. Især efter mørkets frembrud er det noget, der gør de fleste børn og voksne utrygge – og dermed noget man foretrækker at gå udenom i en stor bue.

Et mere trygt nærmiljø
Det problem har Hillerød Kommune besluttet at sætte en stopper for. De har i længere tid samarbejdet med All Remove, som nu yderligere skal holde fire tunneler fri for graffiti – nemlig tunnelerne under Frederiksværksvej, Herredsvej og Industrivænget.

Arbejdet indbefatter en dybdegående afrensning, som får tunnelerne til igen at fremstå pæne og rene. Derefter skal overfladerne beskyttes med antigraffiti-beskyttelsen PSS20, som gør det muligt at fjerne eventuel kommende graffiti. All Removes medarbejdere kommer jævnligt forbi og tjekker tunnelerne, og hvis der er kommet hærværk på væggene, vil det blive fjernet omgående.