Ny tunnel under Ringe Station beskyttet mod graffiti

Det er farligt at krydse et jernbanespor. Derfor besluttede Faaborg-Midtfyn Kommune at nedlægge den gamle perronovergang ved Ringe Station og øge sikkerheden ved at etablere en tunnel.

Gravemaskinerne tog det første spadestik i sommeren 2016, og efter at have gravet under byens station i næsten et år er der nu blevet opført et nyt trafikknudepunkt med tunnel, stationsområde og busterminal.

Bygget i cortenstål
Byggeriet er inspireret af byens gamle jernstøberi. Der er brugt rustfarvet cortenstål til at sætte rammerne om tunnelen, der forgrener sig ud i fem gangstier. Stierne er omkranset af grønt og udvider bymidten med mange åbne pladser.

For at skabe tryghed og minimere hærværk er selve tunnelen en lysende åre. Loftets indbyggede belysninger skjules af et hvidt, mat og transparent materiale, som skaber et hav af hvidt, blidt lys. I alle håndlister er der også LED-belysning.

Hærværksfolk får ikke en chance
For at sikre tunnelen yderligere imod hærværk har kommunen indgået aftale med All Remove om at beskytte tunnelen imod graffiti.

Mere end 500 m2 er blevet anti-graffiti beskyttet med PSS 20, og All Removes personale overvåger nu tunnelen regelmæssigt. Skulle der komme graffiti, tags eller lignende hærværk, kan det hurtigt og effektivt fjernes, så byens nye trafikknudepunkt fortsat kan fremstå indbydende og trygt.