Beskyttelse af ny stibro ved Odense Banegårdcenter

Ved Odense Banegårdcenter bliver der netop nu opført en 135 meter lang stibro. Broen kommer til at gå fra nordpladsen mellem VUC i Kottesgade til sydpladsen ved Posten på Østre Stationsplads. Den kommer til at krydse 15 jernbanespor, og der bliver adgang til 3 perroner via trapper og elevatorer. Derudover bliver der adgang til broen fra nord- og sydpladsen, hvor der også vil være trapper, elevatorer og ramper.

Det er en stor udfordring at etablere sådan en stibro. DSB bliver nødt til at tilpasse togtrafikken, når de enorme brofag skal sættes på plads. Intet mindre end 31 lastbiler har leveret de første to brofag og trappetårne inkl. elevatorer, som i skrivende stund er ved at blive færdigsamlet og påsat med kran. 

I samme forbindelse står All Remove for anti-graffiti-beskyttelse af den nye stibro, der vil blive brugt af hundredevis af besøgende på stationen dagligt. Stibroen beskyttes med PSS-20, der danner en usynlig og beskyttende hinde på overfladen, og i tilfælde af graffiti kan den usynlige overflade let spules af sammen med graffitien, hvorefter der kan påføres et nyt lag. 

Se mere om projektet med den nye stibro hos TV2 Fyn, hvor vores kontaktperson og projektleder Poul-Ivan Ikkala fortæller om udfordringerne:

http://www.tv2fyn.dk/article/485826:Stibro--31-lastbiler-brugt-til-at-fragte-en-kran