Sydbanks facade i Viby igen fri for snavs

På en befærdet indfaldsvej til Århus ligger en af Sydbanks cirka 65 filialer.

Bankens facade består af et stort glasparti, der er omkranset af beton, som desværre med tiden var blevet hårdt ramt af alger og smuds fra trafikken.

Sorte løbere
Når bygninger og facader ikke er imprægnerede, opstår der langt hurtigere plamager af snavs på overfladerne – også selv om de er lodrette. Typisk kan det ses allerede inden for et par år.

Netop dét var sket med Sydbanks facade i Viby. Fra toppen hang snavsen som sorte gardiner ned over bygningen, og generelt var overfladen overtrukket af et grønt lag alger, der skjulte sig i furerne og de små riller i betonen.

Forårsrengøring af facaden
All Remove fik til opgave at afrense og beskytte facaden i forbindelse med, at Sydbank skulle have nye logoer på bygningen.

Arbejdet begyndte med en grundig indsæbning og en efterfølgende højtryksspuling, der efterlod facaden lys og pæn. Og for at sikre at facaden fremstår ren i mange år frem blev overfladerne til slut imprægnerede.