Fotoudstilling ved Metrostation beskyttet imod graffiti

Mens metrobyggeriet foregår under jorden, får kunstnere og amatører lov til at udsmykke de høje, grønne vægge, der tårner sig op omkring de kommende Metrostationer.

Byens Hegn
Det er Metroselskabet, der stiller Byens Hegn til rådighed og også støtter projekterne, som omfatter kunst, formidling, byrumsmøbler og mange andre sjove tiltag.

Et af projekterne hedder ”Samtaler uden ord”, og det kan netop nu ses ved Vibenhus Runddel.

Projektet er en fotostafet begået af 8 fotografer, der har skabt i alt 36 billeder. Hvert billede har været en stafet, der er givet videre til den næste fotograf som inspiration.

Fotokunsten beskyttes
All Remove har behandlet alle fotoplakaterne med en permanent imprægnering, som beskytter værkerne mod tusch og spraymaling.

Dermed er udstilling klar til at indtage det offentlige rum, hvor alt fra vind og vejr og konkurrerende gadekunstnere nogle gange kan spolere kunsten.